tirsdag den 27. september 2011

Pileflet #6, #7 og #8

Ja sidste gang jeg var til pileflet ville jeg lære rangle/raglan flet.
Det blev til denne række af småprojekter. Insekterne var rigtig hyggelige at lave så der kommer nok flere.
Og en lille rangle med en kastanje i.
Mit første forsøg på guldsmeden gik lidt i kage så det endte med at blive en svamp.

tirsdag den 20. september 2011

Dejlige farver i haven lige nu

Overskriften er lige lidt snyd! For disse kastanjer er ikke fra min egen have, men resten er.
Jeg elsker denne staude:
japanske lygter.
Den har bare en enestående fantastisk farve!
Men man skal passe lidt på når man planter den i sin have for den breder sig ret kraftigt med rodskud.
Grav evt. en høj spand, uden bund, med planten ned i jorden for nemmere at kunne styre den.
Chili - Apache
Vi har kun 2 planter men hold da op de giver bare helt vildt mange frugter!
Jeg puttede ½ chili i græskarsuppen i onsdag's.... 
Jeg syns den smagte dejligt men den var alt for stærk til mand, søn og svigermor.
Så mangler du Chili så er der gratis pluk selv her ;-)
Purpursolhar 'Cocktail'
En af de 2 solhatte jeg er kommet til at købe i år.
Den har et dejligt spil i orange og rosa.
Denne Sankt Hans Urt har en ganske særlig historie.
For 2 år siden da vi blev gift havde min mor pakket blomster fra hendes have i en køletaske og taget med til æresport! Smukt tænkt! Blomster fra mit barndomshjem 300 km. væk.
Efter brylluppet blev Sankt Hans Urt sat i en krukke med lidt jord i bunden, bare for at de kunne pynte så længe de ville. Men nogen af dem slog rod! Dejligt! Så disse er 2 år gamle stiklinger fra mit barndomshjem.
Jeg er helt syg med lyng!
Dette er en Irsk lyng 'Goscote', Men sælger den som lidt sart men trods de 2 hårde vintre har de klaret sig rigtig godt, bredt og blomstrer lystigt. Så jeg vil kalde dem fuld hårdfør medmindre de står et meget fugtigt sted.
Grålyng 'Katinka'
Egentlig samme historie som den Irske lyng.
Også fuld hårdfør og fantastisk farve!

mandag den 19. september 2011

Bryllupsdag 2 år

Ja idag er det 2 år siden vi blev gift! Tiden går stærkt og manden er mindst lige så sød som dengang :-)
Se lige farverne på denne smukke buket som stod og ventede på jeg kom hjem <3
Og denne romantiske sag fra mine svigerforældre :0)

søndag den 18. september 2011

Pileflet #4

Her er så mit fjerde pileprojekt. Jeg er lidt vild med mønstret i den franske sideflet. Hver anden enkelt gul mod dobbelt rød. Pilesorterne der er brugt hedder H. C. Andersen og Rød Belgier.
          Jeg ved ikke om billederne siger mest om størrelsen på savoykål, kat eller hokaido græskar?
 Bunden er en udvidet krydsbund med flere forskellige sorter pil.
Hvad skal jeg finde på med næste kurv?

lørdag den 17. september 2011

Pileflet #1 og #2

Jeg lovede på et tidspunkt at få vist mine 2 første pileflet projekter frem. Så de kommer her!
Min første kurv var på gartnerskolen hvor vi havde valgfags dage og kunne vælge forskellige ting.
Flettet i helt almindelig Fransk sideflet med kimninger imellem.
Jeg kan selv være i den :-)
Her er Pileflet #3 lagt ind i.

Mit Pileflet #2 projekt var helt anderledes!
Jeg mødte en pige der hedder Rikke på et blomsterbinder kursus.
Hun inviterede mig på pilehygge/kursus dag.
Jeg elsker denne kurv og pynter den altid med alt muligt forskelligt.
I har set den med både påskepynt og Julehjerter.
Denne gang er den pyntet med Nelliker, Japanske lygter og Agapanthus i anledningen af Haven's dag i søndags.

onsdag den 14. september 2011

Lige et par retro hjerter efter Karen's opskrift.
Og så fangede min nevø en sød lille frø den anden aften. Jeg syns bare frøer er så søde! Hvorfor?

søndag den 4. september 2011

Syltede grønne tomater

Jeg elsker syltede grønne tomater. Jeg har blandet min egen opskrift efter at have prøvet 3 forskellige.
Jeg undrer mig altid over mængden af ingefær. 1 stykke..... Men hvor meget er det?
Det her var hvad der kom i i denne portion. Den første portion var lidt for sød og smagsløs. Så denne fik lidt ekstra. +Nelliker og vaniliesukker
Første gang jeg smagte syltede grønne tomate var på Café Kræs i Ringkøbing.
Det kan varmt anbefales at spise der hvis man er i nærheden. Og de har en rigtig lækker butik også med mange special varer som the, chokolade, kaffe, slik. marmelader, tobak, vin o.m.m.
Resultatet blev mega godt denne gang!!
Jeg bruger denne opskrift som basis og ligger lidt til og trækker lidt fra hist og pist fra gang til gang.
Spiser du grønne tomater?