søndag den 25. december 2011

Julen 2011

Sikke mange smukke Juletræer, Gaveindpakninger og søde hilsner om glædelig jul der er at finde lige nu i Blogland! Sikke hyggeligt!

Så her kommer også lidt billeder fra vores jul:
Vi fejrede julen hos mine svigerforældre med 2 af mandens søskende og deres farbror.
Så dette er deres smukke Juletræ. Vores må i vente med at se til slutningen af Januar hvor min familie kommer og fejrer bagjul.
 Svigermor havde lavet super fede til og fra kort med gamle billeder.
 Alle mine fede gaver! MUMS!! Ingen skal byttes i år!
 Alle Trolden's gaver. (Den store kasse nederst er en børnetrillebør)
 Alle de fine Julekort vi har fået i år.
 Lige nærbilleder af de 3 par fede øreringe jeg fik! 
 Ja jeg ELSKER frøer!!!
Men Ko-øreringe er da også bare for fedt!?

Jeg håber at jeres Jul var ligeså dejlig som min!

onsdag den 14. december 2011

Mistelten

Efter at have læst dette indlæg hos Staudefeen bliver jeg nødt til også at flashe min mistelten!
Ja jeg er nok lidt en plantesamler så her står planterne tæt.... meget tæt.
Kan du finde misteltenen?

Min mistelten er sået for 4 år siden.
Jeg smatter bare, de meget klistrede bær, ud på en gren med ca. lillefingerstørrelse. Andre skærer et lille kryds i barken på træet. Men mit har virket fint alle 3 steder jeg har sået. Tror endda jeg bliver nødt til at prøve at fjerne et par stykker fra mit lille Søjleæbletræ, jeg er nemli lidt usikker på om den kan forsørge SÅ mange snyltere.
Det første år ser man den slet ikke, der sender frøet kun en spire ind under barken på dit træ.Næste år kommer der bare to kimblade og så begynder den rigtig at vokse 3. år.
Jeg ved ikke helt hvor man køber mistelten bær, men det er nok til at finde rundt omkring på nettet.
Jeg har fået mine har en meget dygtig og rar gartner på sydsjælland. Han arbejder på Flemmings planteskole i Ugledige. Hans Peter hedder han. Han elsker store træer og mistelten.
Skal man have misteltenen i et æbletræ er det bedst at bærene også kommer fra en mistelten der vokser på æble. 
Fandt du ikke min mistelten på billedet opover? Så får du den her :0)
Har du mistelten i haven?
Eller i stuen til Jul?


mandag den 12. december 2011

Forsøg på at lave Julekort 2011

Jeg elsker at tage billeder...... -Mange billeder. Men Trolden er vist en rigtig Drillenisse i år og slet ikke til at få et billede af til Årets Julekort....
Hehe. Mors lille Drillenisse. Men det var hyggeligt. Vi fik ingen billeder med Nissehue. Den ville Trolden ikke have på. Men vi fik et par stykker med smil næsten rettet mod kameraet :0)
Ja i slipper ikke for det færdige resultat men i må vente til de er sendt ud.
Laver du Julekort? Hvordan?

torsdag den 8. december 2011

Bronze Fennikel Snaps

Jeg prøver hvert år at få lavet lidt snaps.
I denne omgang har jeg klippet  Bronze Fennikel i stykker, puttet i et glas og overhæld med Vodka. Nu regner jeg med det skal stå og trække 7-14 dage. Det dufter skønt lakridsagtigt.

Tidligere har jeg lavet snaps på: Slåen, Ananas salvie, Mynthe, Blomme og Blåbær.

Laver du snaps?
Er der noget specielt du vil anbefale?