torsdag den 11. oktober 2012

Hyben-havtorn marmelade og 3 års bryllupsdag

Altså!!! Jeg elsker bare alle de smukke farver som årstiderne bringer.
 Denne gang var jeg nede i den lille jagt skov, ved gården, og plukke hyben og havtorn.
Hold op hvor tager det bare vildt lang tid at ordne hyben. Der var orm i ALLE sammen. Plejer det at være så slemt? Eller er i år ekstra ormebefængt?
 ½ spand hyben og en håndfuld havtorn blev til 2 fine glas færdig marmelade.
Den er bare MUMS!!!! Især til lidt stærke oste.

 19. September havde vi 3 års bryllupsdag så Trolden og manden havde købt en dejlig buket blomster med hjem <3
Mine svigerforældre kom også forbi med en smuk buket.

onsdag den 10. oktober 2012

Havebuket i Oktober

Endnu en buket er blevet skabt af havens blomster :-)
Det er nu en dejlig ting at glæde andre med.
Denne gang har jeg brugt:
Sankt Hans Urt - Sedum Aflægger fra min mors have
Hvid Stjerneskærm - Astrantia 'Alba'
Hvid Perikon Hypericum 'Miracle White'
Funkia - Hosta Frøplante
Alunrod - Heuchera 'Paris'
Bispehue - Epimedium 'Orange Königen'
og 
Blad fra Påskeklokke - Helleborus Frøplante

 Trolden elsker at give blomster, så det fik han også lov til denne gang. her er det mandens faster der glad modtager den lille havebuket. Vi var nede for at se hvordan det gik med deres forhave, som vi anlagde sidste efterår. Indlæg om tilblivelsen her.
 Vi syns selv det er blevet godt og det glæder os at kun ca. 10 planter døde i løbet af den hårde vinter.
Jeg elsker lodden timian. den dækker bare SÅ hurtigt og har blomstret over laaaang tid i år, fortalte ejerne.

Pileprojekt #12

Så blev det igen til lidt pileflet.
Denne gang havde jeg set nogen fede "blade", flettet" af pil og fyldt med blommer og kirsebær, på Plantemessen på fyn.
Det var så fine at det blev jeg bare nødt til at abe efter....
Her er mit første resultat:
Jeg har fundet en gren, med fine forgreninger til 2 af siderne og brugt som skelet.
Herefter har jeg sat et par ekstra pil ind for at mellemrummene ikke blev for store. Jeg kan bedst lide der ikke er for meget afstand.
Herefter har jeg bare flettet restepil omkring og forsøgt at lege lidt med mønstre ved hjælp af de forskellige farver pil.
Der er allerede lavet skeletter til 2 blade mere. Men der går desværre 1 måned inden der er fletteaften igen.
Men det er jo altid rart at have noget man kan glæde sig til :-)

tirsdag den 9. oktober 2012

Haven er så dejlig!!

Jeg elsker min lille have! 
Den bliver svær at sige farvel til når vi skal flytte på gården. Men de fleste planter bliver flyttet med :-)
Her er det mit dejlige søjleæble 'McIntoush'. 
Frugttræer i søjleform er en fantastisk ting. Kan passe ind i alle haver og sågar på små altaner! 
Jeg havde en ældre kunde en dag som var flyttet fra sin store have med meget frugt. Hun savnede sådan sin have her i høst-tiden.... Men der var jo ikke plads i hendes lille ældrebolig have. I skulle se den lille dame stråle som en sol, da jeg fortalte hende om søjleæblerne. Hun blev så lykkelig over at kunne have 3 forskellige æbletræer langs hækken! Så ved man bare at resten af dagen, bliver en skøøøøn en af slagsen :-)  
Her er en anden plante jeg er rigtig glad for at have i min have: Hypericum 'Miracle White'.
Jeg skal senere have mig Perikon i rød og orange også. De er så nemme at have og gør lige lidt ekstra ved de hjemmelavede havebuketter.
Men hende den hvide her har været så dygtig at smide et par spiredygtige frø.... og se lige en fin Perikon jeg har fået.... Med GRØNNE bær. Jeg er vild med den! 
Er der nogen af jer som jeg har sendt frø til som har haft held med at så? 
 
 Trolden sætter også stor pris på blomster. Tit når vi skal i dagpleje siger han: "Bomst Hanne" og peger... Ja mor kan ikke stå for det så hans dagplejemor bliver ofte forkælet med en lille blomst. Alt fra Georginer, Blåhat, Scabiose til tagetes og kløver. 
Clematis 'Arabelle' som har blomstret SÅ smukt de sidste 2 mnd. 
Nu er den snart på det sidste... Men hvor har jeg bare nydt den.

Hvad sætter du størst pris på i din have lige nu?